Afgræsningsprojekt

Karup Å Sammenslutningen har sammen med Riverfisher, kommunerne langs åen og lodsejerforeningen længe arbejdet for at stoppe den kraftige vækst af sødgræs flere steder i Karup Å.

Der er flere steder blevet intensiveret hvad grødeskæring angår, og det til trods, opleves det stadig at sødgræs breder sig ud i åen, med et smallere og mere kanalagtigt å-løb til følge.

Forskel på et stykke ådal hvor der på den ene side er afgræsset af kreaturer og på den anden side er kraftig vækst af sødgræs.

Ved en bestandsanalyse i Sønder Resen blev det påvist, at de smalle strækninger måske nok holder enkelte store fisk, men til gengæld var der nærmest ingen yngel.

Rundt om i landet har man haft lignende udfordringer, og flere steder har man efterhånden indset, at grødeskærring i sig selv ikke er nok. Der har man lavet afgræsning langs åerne. Det er ikke ny viden, og der er da også allerede flere steder langs Karup Å hvor der græsser kreaturer og får.

Med inspiration og erfaringer fra de der har iværksat afgræsningsforsøg, indkaldte vi interesserede lodsejere til et tema møde afholdt hos KÅS formand Tom Sørensen i hans Karup Å Lodge i Koldkur.

Der orienters om mulighederne ved afgræsning ved åen. I baggrunden ses “hovedpersonerne”.

20 lodsejere havde meldt deres ankomst, og tilstede var en dyreholder, en repræsentant fra KÅS, en repræsentant fra Riverfisher og en repræsentant fra Herning Kommune. Det blev en god dag, hvor alle spørgsmål blev besvaret. Samtidig blev der lavet en liste over de lodsejere der allerede på dagen blev overbevist om, at de vil medvirke i projektet. Herning Kommunes repræsentant noterede kontaktoplysninger på disse.

God stemning og godt fremmøde i Karup Å lodgen.


Er der flere der er interesseret i afgræsning, kan I kontakte Jan Snejbjerg Jensen på mail jan.snejbjerg@gmail.com eller på tlf. 40903949

Ved mail vedhæft eventuelt jeres adresse og matrikelnr. på den eng der vedkommer afgræsning. Ligeledes gerne et kort over engen.